Visse brancher bør især genoverveje situationen, inden de klikker på “Send”.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Når offentlige myndigheder døber deres elektroniske kommunikation NemPost, er det mest afsenderen, det er nemt for.

Borgerne anser nemlig kommunikation via et gammeldags brev for langt mere troværdig og forståelig. Og mens 35 procent af danske firmaer tror, kunderne helst vil modtage information pr. e-mail, er det på modtagersiden kun 12 procent, der ønsker sig en e-mail. 57 procent foretrækker det gode gamle stykke papir i en kuvert.

Det fremgår af tal, Post Danmark har indsamlet i år, og som indgår i bogen “Det bevidste brev”, som ph.d. i retorik Anne Katrine Lund præsenterede i går.

Kristeligt Dagblad