Mere end en tredjedel af samtlige selskaber på den lille vækstbørs First North har mistet mere end 90 pct. af deres markedsværdi, og professor Carsten Tanggaard fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet kalder fiaskoen for selvforskyldt, mens formanden for Børsmæglerforeningen ærgrer sig over, at First North-ledelsen ikke formåede at stramme op på tilsynsreglerne i tide.
– Det er simpelthen elendigt, som First North-ledelsen har ageret. Nogle af de selskaber, vi har set fejle, er blevet født ind på denne børs af folk med en tvivlsom karakter. Det bekræfter mig kun i, at det er nødvendigt at føre ekstra hård kontrol med små selskaber. Kun på den måde kan man skabe tillid til sådan et marked, siger Carsten Tanggaard.
Professorens pointe er, at det er lettere for små selskaber at manipulere deres aktiekurser. Derfor burde man indføre langt strengere noterings- og regnskabskrav for virksomheder, der vil ind på First North.
Jyllands-Posten Erhverv side 1 + 5.