Selvom fitnesskæder ikke er bange for at markedsføre sig på at fremme sundhed, så står de med et dilemma. De bedste kunder er dem, der ikke bruger deres abonnement. Og kæderne er ikke bange for at satse på dem, fortæller idrætsanalytiker. Den værste kunde i et fitnesscenter er dig, der er flittig til at bøje jern flere gange om ugen. Og fitnesskæderne er i høj grad afhængige af, at der ikke bliver alt for mange motionslystne kunder rundt om i landets mange fitnesscentre.
– Der er lidt en branchehemmelighed omkring, hvor mange kunder de egentlig skal have for at få driften til at hænge sammen, men det må være flere tusinde per center med den prisstruktur, de har valgt, fortæller Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut.
Business.dk