Fladskærme i de 71 Super Spar butikker med reklamer, nyheder og kundeinformation skal styrke kontakten til kunderne.
– Vi vil præsentere vores kunder for et produkt der er kreativt og informativt, siger marketingchef Susanne Juhl fra SPAR.
Spar Danmark trækker i forbindelse med deres lancering på erfaringerne fra kædens butikker i bl.a England, Irland og Østrig. Fladskærmene finder vej til Super Spar butikkerne i løbet af dette efterår. Spar Danmark har valgt at samarbejde med Chili Group omkring reklamesalget. Salgs- og marketingdirektør for Chili Group, Tom Petersen, glæder sig naturligvis over, at Chili Group nu udvider samarbejdet med Spar .
– Vi har et fantastisk godt samarbejde omkring vores instore magasin ”Kulør”, og det er helt naturligt for os, at vi nu udvider vores forretningsområde til også at omfatte Instore TV.