Efter Telia og Sonofon er det nu Oranges tur til sende folk på gaden. 29 ansatte er blevet fyret, og det bliver som hos de fleste andre begrundet med behovet for en mere effektiv organisation – og med at der skal tjenes penge. Jacob Lyngsø, der er direktør i IT brancheforeningen, forudser at fyringerne sagtens kan fortsætte.
– Efter meget store investeringer i net, organisation og ikke mindst i UMTS-licenser, skal virksomhederne nu trimmes mod at give penge, siger han til Berlingske Tidende.