De mindre danske virksomheder har skrevet titusinder af fyresedler under den internationale krise.
Og det er ikke slut endnu. Hele 41 procent af virksomhederne har afskediget, og af dem har over 44 procent sendt mere end hver femte medarbejder på gaden. Mere end hver tredje virksomhed har endda måttet skære over 30 procent væk.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Greens Analyseinstitut for Børsen blandt virksomheder med højst 35 medarbejdere eller maksimalt 50 millioner kroner i omsætning.
Svarene fra små 500 mindre virksomheder viser endda, at bøtten ikke er helt vendt endnu, idet over 20 procent venter, at de om seks måneder har færre beskæftigede end i dag.
Børsen.dk