De danske virksomheder er atter på udkig efter nye medarbejdere. Netop offentliggjorte tal fra Dansk Jobindex
viser således, at antallet af nye jobannoncer på internettet både i august og september i år var cirka 20% højere end i 2003. Der blev i september lagt 15.362 nye jobannoncer på internettet, når man korrigerer for antallet af arbejdsdage
hvilket svarer til 23.000 nye ledige stillinger.
Det øgede antal nye jobannoncer indikerer, at virksomhederne er parate til at skrue op for antallet af ansatte. Antallet
af nye jobannoncer stiger typisk, før beskæftigelsen stiger, og Dansk Jobindexvstyrker således forventningen om et reelt fald i ledigheden i 2. halvår.
Danske Bank og internet-jobbørsen Jobindex har med dagens udgivelse af Dansk Jobindex indledt et samarbejde med henblik på at offentliggøre statistik over antallet af nye jobannoncer på internettet. Med Dansk Jobindex får man mulighed for at supplere Danmarks Statistiks ledigheds- og beskæftigelsesstatistikker
med statistik for antallet af nye ledige stillinger.