Det samlede antal nye cand. merc. i afsætningsøkonomi, som fik afsluttet deres i uddannelse i studieåret 1999/2000 blev på 283, mod 243 året før. Antallet af nye HD`ere i afsætningsøkonomi ved sommereksamen 2000 blev på 265, mod 251 året før. I alt 548 nye afsætningsøkonomer, mod 494 året før, dvs. en samlet stigning på 11 %.
Dette er hovedresultatet af Markedsføring’s årlige rundspørge til uddannelsesstederne, gennemført i juni/juli måned, før de officielle tal foreligger for hele landet.
Som det fremgår af tabel 1 tegner Handelshøjskolen i Århus, Aalborg Universitet og Storstrøms Handelshøjskolecenter i Nykøbing F, sig for de største stigninger i antal nye HD`ere, medens der er tale om direkte nedgang i antallet af HD`ere ved Syddansk Universitet i Odense og Handels- & Ingeniørhøjskolen i Herning.
For cand. merc.`s vedkommende er Handelshøjskolen i København og i Århus topscorerne, medens der er tale om en betydelig nedgang i antallet af nyudklækkede cand. merc. fra Syddansk Universitet i Odense. Nedgangen i antal nye cand. merc. i Odense kommer ikke bag på lederen af Institut for Marketing, lektor Per Vagn Freytag.
– Vi har i de foregående år måttet konstatere et lavere optagelsestal for cand. merc.-linien i international markedsføring i Odense, antagelig som et resultat af den øgede interesse for en anden cand. merc.-linie i international management, som foregår på engelsk. I de nærmest kommende år forventer vi, at antallet af nye cand. merc. fra markedsførings-linien vil være nogenlunde på niveau med antallet i år, tilføjer Per Vagn Freytag.
For Aalborg Universitet, Institut for Erhvervsstudier, omfatter antallet af cand. merc. i år cand. merc.- linien i marketing, mod tidligere den nu nedlagte linie i integreret virksomhedsudvikling.
På Handelshøjskolen i København har man ikke mindre end tre cand. merc.-linier i marketing, der alle har haft et større antal kandidater i studieåret 1999/2000 end i det foregående år, men et lavere antal kandidater end i det hidtidige rekordår 1997/98. Se tabel 2.
I kurvediagrammet er udviklingen i antal nye afsætningsøkonomer, fordelt på HD/A og CM/A, vist fra og med 1995 til i dag.
Uddannelsessteder HD/A 1999 2000 CM/A 98/99 99/00 I alt 98/99 99/00
Handelshøjskolen i Kbhvn 79 78 154 201 233 279
Handelshøjskolen i Århus 25 49 34 50 59 99
Syddansk Universitet:
– Odense 37 26 40 15 77 41
– Sønderborg 4 6 13 13 17 19
– Kolding 41 38 – – 41 38
– Esbjerg 12 15 – – 12 15
Aalborg Universitet 13 20 2 4 15 24
Handels- & Ingeniørhøjskolen i Herning 30 17 – – 3017
Storstrøms Handelshøjskolecenter, Nyk. F. 10 16 – – 10 16
I ALT 251 265 243 283 494 548
Tabel 1: Antal nye HD og cand. merc. i afsætningsøkonomi 1999-2000, baseret på “Markedsføring“s årlige rundspørge til de nævnte uddannelsessteder juni/juli 2000. For cand. merc.: Undervisningsåret 1.9.- 30.6. I København omfatter tallene tre cand. merc.-linier. På de øvrige uddannelsessteder èn linie i afsætning/markedsføring/marketing.Cand. merc. linier i København 1997/98 1998/99 1999/00
Økonomisk Markedsføring 118 69 100
Design & Communication Management 70 48 57
International Marketing and Management 60 37 44
I ALT 248 154 201
Tabel 2: Antal nye kandidater på de 3 cand. merc.-linier, der omfatter afsætning/marketing ved Handelshøjskolen i København.
Kurvediagram over antal nye HD/A og CM/A for hele landet 1995-2000, baseret på Markedsføring’s årlige rundspørge.