Danskerne køber tilsyneladende flere og flere forfalskede mærkevarer, og ned bliver stadig dyrere. Over 1000 gange stoppede Skat sidste år forfalskede mærkevarer – piratkopier – på vej til danskerne. Det skriver Dagbladet Børsen.
I alt drejede det sig om over 70.000 piratkopierede tasker, ure, sko mm., som danske netbrugere havde investeret i foran skærmen.
Stigningen i antallet af sager er på 66 procent sammenlignet med 2009, og fangsten i 2010 til en værdi af 91 millioner kroner er fordoblet i forhold til 2009, hvor værdien udgjorde 45 millioner kroner.
Eksperter vurderer, at Skat blot opsnapper omkring to procent af de ulovlige varer, og at den reelle kopi-import dermed løber op i 4,5 milliarder kroner.
Dagbladet Børsen