Det seneste år er 18 procent flere postkasser blevet mærket med ”Reklamer –nej tak”, så nu har 556.000 husstande fravalgt reklamer. Det svarer til lidt over hver femte husstand, fortæller DR Nyheder. “Det er især blandt unge og personer i større byer, hvor man får betydelig flere reklamer end i resten af landet, det takker nej,” siger Marcus Schmidt, lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på CBS til DR Nyheder.
De populære klistermærker på postkasserne beskytter ikke mod alle reklamer. Virksomheder må stadig sende reklamer til postkasser, der siger nej til reklamer, hvis blot firmaerne kommer reklamerne i en kuvert og sætter navn og adresse på. Men den slags direkte adresserede reklamer er der også stigende modstand imod. Man kan skrive sig på den såkaldte Robinson-liste, hvor man frabeder sig adresserede reklamer via brev, mail og telefon.
Det har 926.000 personer nu valgt at gøre, og det er en stigning på 16 procent i forhold til for to år siden.
Dr.dk