Det statsejede svenske Teracom forventes i dag at offentliggøre frigivelsen af yderligere to såkaldte digitale multiplekser til det jordbaserede sendenet i Sverige, skiver Nyhedsbrevet MediaWatch. Offentliggørelsen sker i forbindelse med, at den svenske regering fremlægger sit oplæg til de kommende års politik på TV- og radioområdet. Og hvis regeringen beslutter sig for at frigive yderligere to multiplekser betyder det, at den jordbaserede platform i Sverige kommer op på at distribuere ialt 24 TV-kanaler. I dag er antallet 18 kanaler. Der forlyder endnu ikke noget om, hvilke TV-stationer der vil blive tildelt de yderligere 6 kanalpladser.