Flex Design kom ud af sidste regnskabsår med en omsætning på 54 mio. kr. og i år runder vi de 70 mio. kr., siger marketingchef Henrik Nørgaard.
Med en målsætning om et omsætningsniveau på op til 200 mio. kr. og ca. 120 ansatte i 2006 skal der turbo på udviklingen.
Ud over Flex Designs egen indsats, blandt andet gennem salgskontorer i Sverige, skal en del af fremgangen komme ved opkøb af bestående virksomheder. Første del af denne strategi er opkøbet af Stavanger bureauet Apropos 3D.
Samtidig med at virksomheden etablerer sig i Norge har Flex Design udviklet et nyt software program, der skal lette arbejdsgange for de firmaer, der jævnligt optræder på messer rundt i Europa. Dette sker gennem en effektivisering af den enkelte arbejdsprocedurer blandet andet omkring messeplanlægning og med et integreret budgetmodul oplyser Henrik Nørgaard.
Flex Design løser allerede udstillingsopgaver i udlandet for store kunder som NEG Micon A/S, Grundfos, A. P. Møller A/S, Arla Foods A/S, Telia A/S m.m.