Den engelske avis The Guardian mener at vide, at Liverpool er på udkig efter en ny hovedsponsor i stedet for Carlsberg, der har støttet fodboldklubben siden starten af 90’erne.
Efter sigende forhaler Liverpool forhandlinger om at forlænge aftalen med Carlsberg, der udløber til næste sommer, fordi fodboldklubben fra næste måned frit kan forhandle med andre sponsorpotentialer.
Ifølge den nuværende aftale får Liverpool cirka 65 millioner kroner om året af Carlsberg, men klubbens amerikanske ejere kaster nu misundelige blikke på konkurrenterne, hvor senest Manchester United har indgået en aftale, der sikrer klubben næsten tre gange så meget. Det er Aon, der de næste fire år lægger 180 millioner kroner om året i Uniteds klubkasse.
ac