Danskerne bruger i stadig højere grad deres mobiltelefon til at gå på nettet og tjekke nyheder, downloade musik, søge viden, opdatere Facebook og alle de andre virtuelle gøremål, der er blevet en fast del af mobilhverdagen.
Og en ny opgørelse fra FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) viser, at vi tilsyneladende har en klar favorithjemmeside på mobilen: TDC’s FLY.
Portalen har således i maj måned registreret 238.490 unikke brugere.
Det er ca. tre gange så mange som nummer to og tre på listen, der er henholdsvis TV 2 og Ekstra Bladets mobilportaler.
– Danskerne er avancerede mobilbrugere og elsker at gå på nettet med telefonen. Her er nyheder meget vigtige. Ud over en bred nyhedsportal har FLY også specifikke nyhedstjenester som ”Finans” og ”Sport”. Det sikrer et overblik, når man er på farten, siger Christoph Nørgaard fra TDC.
I alt genererer brugerne over 5,4 millioner sidevisninger om måneden på FLY.
Top 5 i FDIM’s liste over danske hjemmesider til mobilen:

  1. TDC FLY (m.tdc.dk)
  2. Ekstra Bladet (mobil.eb.dk)
  3. TV 2 (wap.tv2.dk
  4. Bold.dk (wap.bold.dk)
  5. DR (mobil.dr.dk)