Det britiske flyselskab FlyBe er klar til at overtage både fly og flere hundrede medarbejdere fra Cimber Sterling, som er ramt af konkurs. Målet for FlyBe er at flyve på samtlige indenrigsruter i Danmark samt på de fleste af de regionale ruter, som det krakkede flyselskab fløj før nødlandingen i sidste uge. Dermed er der lagt op til hård kamp med det svenske flyselskab Skyways om at overtage de sunde dele af Cimber Sterling. FlyBe fører i øjeblikket intensive forhandlinger med kuratorerne i konkursboet.

– Vi har en god dialog, og forhandlingerne skrider fremad, siger Mike Rutter, der er direktør for FlyBe Nordic. Dette selskab ejes af FlyBe med 60 pct., og Finnair med 40 pct.

Mike Rutter ønsker ikke at gå i detaljer om drøftelserne.

Epn.dk