I udlandet har mobile stregkoder – på engelsk mobile tags – længe gået deres sejrsgang.
Men nu er danskerne også klar til den nye elektroniske markedsførings-kanal, vurderer TDC.
For en måned siden gav tele-giganten danske annoncører mulighed for at skabe ”on the spot” kundekontakt ved hjælp af stregkoderne, og de første erfaringer er nu i hus.
Over en tre ugers periode har TDC i samarbejde med MetroXpress kørt en konkurrence, der var baseret på mobile stregkoder.
– Vi satsede forsigtigt i vores målsætning, for det er trods alt et ret nyt medie, men vi fik 10 gange så mange scanninger, som vi havde ventet. Det må være et ret klart signal til annoncørerne om, at der ligger nogle interessante muligheder her, siger Troels Vitrup Oxenvad, fra TDC, der har været projektleder på teleselskabets nye initiativ.
Stregkoderne er på størrelse med et frimærke. De sidder på printannoncer eller på plakater, outdoor osv, og kan aflæses direkte af forbrugerens mobiltelefon.
Læs hele artiklen i Markedsføring nr. 8, der udkommer tirsdag den 22. april.
sit