Ni danske virksomheder kan ikke længere prale af at være med på en global FN-liste over selskaber, der overholder en række principper omkring menneskerettigheder og andre etiske forhold.

FN begrunder blandt andet bortvisningerne med, at selskaberne gentagne gange ikke har kommunikeret fremskridt med at integrere organisationens principper ind i deres strategi og forretning.

Hos Compfitt A/S undrer administrerende direktør Henrik Hermansen sig over, at selskabet er at finde på en liste over bortviste selskaber.

– Der må være noget, vi har overset. Jeg ved ikke, hvad det er, vi ikke har sendt ind, siger han.

Undrer det dig, at I er blevet smidt ud?

– Ja, det gør Det er ikke med vilje, og der må være nogle papirer på et eller andet tidspunkt ikke har fået udfyldt og sendt tilbage. Men det er i hvert fald ikke noget, vi har sagt, vi ikke vil være med i. Vi synes, at det er et godt initiativ at støtte op omkring, siger han.