En ny vejledning fra Forbrugerombudsmanden beskriver, hvordan forbrugerne sikres reelle garantier og hvordan de erhvervsdrivende sikrer sig, at de overholder markedsføringsloven, når de yder en forbrugergaranti.
Af den nye vejledning fremgår bla. at garantier som regel skal være væsentlig længere end de to år, som loven foreskriver. Garantioplysninger er bindende for udstederen og en garanti må ikke kræve at eftersyn, service olign. Kun må foretages af garantigiver.
-Alt for ofte dækker en garanti ikke over mere end det forbrugerne i forvejen er sikret ifølge loven. Og så er der ingen grund til at påstå, at det er en garanti, siger Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen.
Vejledningen træder i kraft den 1. juli.