– Vi lavede en rundspørge på Strøget, og her svarede 7 ud af 10 – især kvinder, at de mente at fødderne var det grimmeste ved deres krop. Og det blev altså vores udgangspunkt for den nye kampagne for Bianco Footwear, fortæller kreativ direktør Thomas Hoffmann fra …& Co, der er kreativ på kampagnen, sammen med Robert Cerkez.
Kampagnen er så småt gået i gang med biografreklamer rundt omkring i provinsen, og man vil også kunne møde de grimme fødder i annoncer (i lige fra Alt for Damerne til Chili), på go-cards og i minikataloger.
– Vi kunne jo selvfølgelig havde valgt, at bruge almindelige fødder – men har altså valgt at eksekvere kampagnen helt ud til kanten, smiler Thomas Hoffmann.
Og om han mener kanten af swimmingpoolen vides ikke. Men fakta er, at fødderne er fundet i en svømmehal – hvor folk, ifølge Hoffmann, frivilligt har stillet deres meget grimme fødder til rådighed for fotografen, mod et vederlag på kr. 1000,-!. pia