Ifølge en prognose fra verdensbanken er sidste års rekordhøje fødevarepriser forbi, da institutionen varsler en rekordstor høst fra landmændene.

Det sker efter bedring i vejrforholdene, som har været gunstige for landmændene. De amerikanske landbrugsmarkeder blev sidste år ramt af den værste tørke siden 1930erne, hvor majs og sojabønner visnede bort, skriver Financial Times.

Det generelle fald i fødevarepriserne bliver dog udjævnet lidt, da for eksempel hvedepriserne er mere end fordoblet på et år i Argentina, mens Rusland har oplevet et gennemsnitligt fald i kornpriserne på en tredjedel.

Financial Times/aktiefokus.dk