Forbrugeren eksponeres i vore dage for uanede mængder af reklamer, hvilket skærper kravene til budskabernes form og indhold – og valg af mediekanaler.
Hos MediaCom mener man, at partnerskabet med Realeyes gør det muligt at måle menneskers følelsesmæssige respons på en given video.
– Ved hjælp af forbrugernes egne webcams kan vi nu måle deres ansigtsudtryk, modtagelse af videobudskaber og emotionelle respons, siger .), Jesper Lysholdt, Head of MBA (MediaCom Beyond Advertising, red.).
– Denne indsigt giver et bedre beslutningsgrundlag i de tre hovedfaser i udarbejdelsen af en videoreklame: Test af det kreative, medieplanlægning og analyse af performance.
Ved at aflæse modtagerens respons på en given video er det muligt at måle om modtageren oplever de følelser, som afsenderen ønsker, at videoen skal skabe – og giver mulighed for at optimere content før lancering.
– Derudover giver det en mulighed for at udvikle benchmarks for betydningsfulde emotionelle mønstre, der kan forbedre modtagelsen af et kampagnebudskab, fortsætter Jesper Lysholdt.
Det giver ifølge Mediacom nye muligheder for test af content-produktionen.
– Vi kan nu rent faktisk videnskabeligt teste, hvordan brugernes reaktion er på en given video inden den sættes i marked. Det giver os mulighed for at tilpasse indholdet endnu mere præcis til formålet og platformen, og dermed opnå bedre resultater, slutter Jesper Lysholdt.
Samarbejdet mellem Realeyes og MediaCom giver mulighed for at tilbyde annoncørerne ”unikke og indsigtsfulde analyser om deres målgruppe, der danner grundlag for en meget målrettet og stærk kommunikation, der rammer kunderne via de rette kanaler og øger sandsynligheden for effektiv og succesfuld markedsføring”, mener mediabureauet.