Grey, Cake, JWT, Lowe Worldwide, Ogilvy, Wieden & Kennedy og Y&R er gået sammen i et stort internationalt projekt, hvor målet er at skabe en ny generation af reklame, der skal øge opmærksomheden om HIV og AIDS, her 25 år efter at sygdommen første gang blev diagnosticeret.
De syv bureauer vil hver især producere et nyt spot, som vil få premiere på World AIDS Day, den 1. december. Hvert bureau vil takle et specifikt emne som har relation til HIV. Bureauerne arbejder pro bono og deres arbejder vil være frit tilgængelige for on-air, on-line og on-mobile medier i hele verden for på denne måde at nå alle afkroge i verden.
Initiativet er en del af Global Media AIDS Initiative (GMAI), der blev lanceret af UN Secretary-General Kofi Annan i 2004. GMAI’s mål er at mobilisere verdens medier i kampen mod AIDS. Siden lanceringen af GMAI har 139 medieselskaber fra 69 lande deltaget i at udvikle, producere og bringe HIV og AIDS information.
Bill Roedy, vice bestyrelsesformand hos MTV Networks og bestyrelsesformand for Global Media AIDS Initiative og Sir Martin Sorrell, Ceo for WPP, er initiativtagerne i forbindelse med kontakten til bureauerne, hvor de er blevet opfordret til, at bruge deres ekspertise i forbindelse med kampen mod AIDS.
Hvis der kommer flere bureauer til i samarbejdet, vil dette blive annonceret løbende. pia