Bergsøe 4 fik ikke medhold i fogedsagen mod Niels Folmann. Men det skyldes, at der er en voldgift i gang. Der er således ikke taget stilling til striden mellem de to.
Det er en konkurrenceklausul, der er genstand for uenigheden. Den eksisterer, men dens rækkevidde anfægtes af Niels Folmann, og Bergsøe 4 ønskede et forbud nedlagt mod, at Niels Folmann kan tiltræde omkring sommeren. Fogedsagen blev dog begæret før voldgiften blev sat i gang, og da Niels Folmann over for Fogedretten tilkendegav, at han ville afvente og respektere afgørelsen på voldgiften, fandt Fogedretten, at der ikke var en risiko for en overtrædelse, der kunne udløse et fogedforbud.
Det er endnu uklart, hvornår voldgiften bliver afgjort. Hidtil har forventningen lydt på ”lige på den ene eller anden side af sommerferien”. fin