Facebook har lagt mange kræfter i at udbrede Facebook Places, der en funktion, hvor brugeren kan fortælle sit netværk, hvor han eller hun opholder sig i verden.
Lignende tjenester findes også hos Google, Gowalla og Foursquare – og overordnet set er det en teknologi, der er ofret mange penge på i den seneste tid.
Men en undersøgelse foretaget af Forrester Research viser, at amerikanerne tøver med at tage teknologien til sig.
Kun fire procent har prøvet at benytte en lokationstjeneste (i mangel på et bedre ord, red.), og godt én procent bruger sådanne tjenester på ugebasis. Af den ene procent er 80 procent mænd. Det skriver New York Times.
– Siden lokationsteknologierne så dagens lys har der været meget snak om de unikke muligheder, det vil give annoncører. Men spørgsmålet er om, teknologien er blevet mainstream, og her er svaret klart nej, siger Melissa Parrish, der er interaktiv marketing analytiker hos Forrester.
Læs mere
her.