50 Folketingskandidater har meldt sig under fanerne i et forsøg, der skal ryste politiske fordomme, slidte mærkesager og hardcore kommunikation sammen til fantasifulde valgfilm.
Kort&Godt er navnet på en idékonkurrence, som Markedsføring tidligere har
omtalt, hvor alle med en kreativ åre kan deltage.
– Det er dejligt se, at der er så mange modige folketingskandidater, fra alle storkredse og alle partier, der har meldt sig til vores konkurrence, siger Kort&Godts kreative direktør, Tommy Duus og fortsætter:
– Ingen kender jo farven på de kaniner, der kommer op af hatten og med et trylleslag kan sprede en video viralt for kandidaten, partiet og naturligvis for den kunstner, som står bag. Det er det, al markedsføring handler om: Synlighed, siger han.
Kort&Godt opfordrer dets omkring 6.000 kreative profiler til at tænke “ud af boksen”, men håber også at kunne aktivere nogle vælgere, som gerne ser deres kandidat i folketinget efter næste valg. Når det engang kommer.
Fra 1. april til 1. maj er det muligt at indsende bidrag til konkurrencen ¨på Kort&Godts hjemmeside, enten som idéoplæg eller som valgfilm. Der er præmier fra kandidaterne selv, Kort&Godt, Sponsorvirksomheder og fra www.kulturpuljen.dk
Du kan se listen over de mange folketingskandidater og læse meget mere
her.