Et navneskifte er dyrt. Det kan man forvisse sig om i Markedsførings AnnonceindeX (MAX). Det tidligere Mobilix – nu Orange – brugte i 2. kvartal 38 mio. kr. på reklame – en vækst på 153 pct. for at fortælle danskerne, at selskabet har skiftet navn. Dermed blev selskabet kvartalets største annoncør.
Sonofon holder tempoet med et forbrug på 26 mio. kr., mens Tele Danmark Mobil vækstede med 233 pct. Til gengæld er Telia bremset helt op. Et forbrug i 2. kvartal på 4 mio. kr. er lig et fald på 78 pct., hvilket placerer Telia som kvartalets tredjestørste fald.
Den største stigning stod Glaxo SmithKline for med en vækst på 800 pct. – eller i alt for 9 mio. kr. reklame i 2. kvartal. Det er først og fremmest en kampagne for håndkøbsproduktet Panodil, der har trukket stigningen, men der er også sat ekstra tryk på AquaFresh.
Listerne over de største fald og stigninger er på flere punkter bemærkelsesværdige. F.eks. kan nogle af de store internationale kriser aflæses. Ericsson faldt i kvartalet med 75 pct., mens Nokia steg med 350 pct.
Benzinselskaberne Statoil og Shell steg med henholdsvis 500 og 450 pct., mens DK Benzin faldt med 75 pct. og HydroTexaco med 67 pct. HydroTexaco vil så gerne være kendt, men i 2. kvartal løb konkurrenterne altså med opmærksomheden.




10 STøRSTE ANNONCøRER
2. kvartal (mio. kr.) Udv. i forh. t. 2. kvart. 00 (pct.)
Mobilix 38 +153
Sonofon 26 +8
CMC 21 +17
Coca cola 21 +91
Unibank 21 +200
Universal 19 -5
Carlsberg 19 +138
Sony 18 +64
Bilka 18 +64
Procter & Gamble 17 +240


10 STøRSTE VæKSTRATER
2. kvartal (pct.) Forbr. (mio. kr)
Glaxo SmithKline 800 9
Statoil 500 6
Shell 450 11
Nykredit 450 11
BT 400 5
Nokia 350 9
Obs 250 7
Procter & Gamble 240 17
Tele Danmark Mobil 233 10
Post Danmark 220 16



10 STøRSTE FALD
2. kvartal (pct.) Forbr. 1. kvart. 00 (mio. kr.)
Sol.dk -80 1
Fritz Schur -80 1
Telia -78 4
If -78 2
Ericsson -75 1
Kvik Køkkener -75 1
Mazda -75 1
DK Benzin -75 1
Telefona -73 3
SE Banking -67 1
Hydro Texaco -67 3