Jeg kunne tænke mig at mødes med Statsministeren på en øde ø. En skandaløs udvikling. Det kommer til at forringe mulighederne for kommunikation og meningsdannelse.Sådan lyder nogle af de knap så fredfyldte udtalelser fra chefredaktører rundt på landets fagblade – når man spørger til konsekvenserne af manglende portostøtte og portoforhøjelser fra Post Danmark. For ingen tvivl om, at portostigningerne vil føre til forringelser. Ifølge beregninger fra Dansk Fagpresse skal danske fagblade og tidsskrifter nemlig af med en samlet ekstraregning til distribution på minimum 367 millioner kroner om året. Og det er altså kun et minimum.
– Vi har foretaget beregningerne ud fra det billigste produkt fra Post Danmark. Vælger bladene dyrere løsninger – for eksempel for at få længere tid til at producere bladet – vil de samlede meromkostninger overstige 400 millioner på årsbasis, konstaterer Christian Kierkegaard, direktør i Dansk Fagpresse. Han tilføjer, at det også gælder hvis bladene skal have samme service som i dag.
Sender man en føler ud blandt de store annoncebårne fagblade melder flere af dem da også om meromkostninger i millionklassen. Folkeskolen vurderer ekstraomkostninger på omkring 8 mio., Fagbladet/SID 11 millioner, Børn og Unge knap 7 mio., Lederne 2 mio. og Ugeskrift for Læger 3 mio. kroner.
– Det kommer til at koste os adskillige millioner, og da vi lige har været i gennem en sparerunde bliver det svært for os at skære yderligere, siger en bitter Peter Skeel Hjorth, chefredaktør på fagbladet Sygeplejersken, der også for nylig er blevet frataget deres stillingsannoncer på grund af en ny jobportal for sygeplejersker.
I det hele taget er der – klart nok – ikke megen optimisme eller julefred at hente blandt fagbladene. Som Peter Skeel Hjort udlægger det.
– Ingen tvivl om at det er sundt at gå sin bladproduktion igennem med tættekam, men ikke på foranledning af en hjernedød regering, der ikke ved hvad den gør.

Nedlagt fem stillinger

Ikke desto mindre er det et faktum: Portostøtten på 188 mio. kroner er væk, og Post Danmark har bebudet prisstigninger gældende fra den 1. marts 2004.
Og konsekvenserne er alvorlige.
En del blade må lukke, mange må gå ned i udgivelsesfrekvens, sideantal, medarbejderantal eller øge abonnementsprisen, flere sparer på papirkvaliteten og/eller trykning og enkelte lader det gå ud over annoncepriserne. Portostigningerne kommer altså til at føre til betydelige forringelser for landets fagblade.
Hos Fagbladet fra SID har man været nødt til at nedlægge fem stillinger (ved frivillig aftrædelse), gå otte sider ned pr. nummer og helt ned på 45 gram pa pir. En mere alvorlig konsekvens er at de også må lukke en række aktiviteter – blandt andet de to brancheblade Stof & Saks og Pak & Papir.
– Vi har kigget på hvad der er vores kerneaktivitet og så skåret ind til benet, siger Fagbladets chefredaktør Palle Smed, der ser regeringens udspil som et angreb på de blade han repræsenterer.
– Det er en skandaløs udvikling for demokratiet. For nok ser det slemt ud her inde hos os, men ude i vores lokalafdelinger bliver man også nødt til at overveje om det overhovedet kan lade sig gøre at udgive noget.

Tilskud fra organisation

Enkelte blade er så heldige, at deres bagvedliggende organisation giver støtte for at bevare udgivelsen, for eksempel Prosabladet.
– Allerede da udspillet blev kendt i sensommeren indarbejdede vi forventningerne til portostigningen i budgettet – vi havde ingen forventning om, at regeringen ville kunne bringes til at forstå hvad de var i gang med. Derfor er der taget højde for portostigningerne for PROSAbladets vedkommende, vi får ekst ratilskud fra PROSAs side og der vil ikke ske ændringer i frekvens, stofmængde eller antal ansatte, siger bladets redaktør Thor Temte. Han tilføjer, at organisationens to andre blade Prosit og APR posten vil blive ramt af portostigning i dens dyreste form – og at det betyder mindst en tredobling af forsendelsesomkostningerne.
Prosabladet er et af de blade med knap så store meromkostninger – omkring 375.000 på årsbasis. Danske Kommuner er heller ikke oppe i millionklassen – 620.000 om året. Blandt dem Markedsføring har spurgt har Bil og Motor dog de mindste merudgifter på 125.000 kroner pr. år. Alligevel er de formentlig nødt til at reducere antallet af medarbejdere.
– Vores besparelse vil blive gennemført via fusioner med andre bilbrancheblade og dermed nedskæring i antallet af medarbejdere og bidragydere, lyder det fra Preben Kjær, adm. direktør i DAF.

Fra hver uge til hver anden

At skære i brugen af freelancere og fotografer er desværre noget flere af bladene må ty til. Blandt andre Folkeskolen.
– Førhen har vi brugt mange, men nu skærer vi næsten al brug af freelancere bort. Vi sætter måske også frekvensen lidt ned, og vi gør helt sikkert sidetallet mindre, fortæller en travl Thorkild Thejsen, chefredaktør for Folkeskolen, der ligeledes er nødt til at hæve abonnementsprisen.
Det gør man også hos Civiløkonomerne, der opkræver et kvartalsvis såkaldt ”portoforhøjelsestillæg”. Og så vil Civiløkonomen fremover kun udkomme 10 gange i stedet for 11.
På Sygeplejersken går man mere drastisk til værks i relation til udgivelsesfrekvensen.
– Vi har regnet på en række scenarier, og det betyder at vi må gå ned til kun at udkomme hver anden uge. Sideantallet har vi allerede skåret ned til 48 og senest 40 sider. Brugen af freelancere og fotografer forsøger vi at begrænse. Og så har vi skiftet trykkeri – men jeg er villig til at flytte produktionen til Spanien, Polen eller .. hvor som helst vi kan få en ordentlig trykpris, understreger chefredaktør Peter Skeel Hjort, der i øvrigt mener, at regeringens udspil får ko nsekvenser for danske arbejdspladser, fordi flere vil flytte trykningen til udlandet.
Hos Dansk Fagpresse er det heller ikke just fredfyldt julestemning, der er mest af på direktionskontoret.
– Jeg skal lede længe for at finde noget positivt i regeringens udspil. Især i måden det er gjort på. Selvfølgelig kan det være nyttigt for nogle af fagbladene at kigge på deres omkostninger, men når det sker så pludseligt, risikerer man hovsaløsninger. De skulle i stedet have haft noget tid til at omstille sig, mener Christian Kierkegaard.
Han påpeger, at Dansk Fagpresse holder medlemsmøder, hvor fagbladene kan lade sig inspirere af hinanden – og dermed undgå at begå de samme dumheder.



BOKS


Må ikke gå ud over læserne

”Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget”.
Måske kan man bruge den talemåde – og dermed vende portoproblematikken til noget konstruktivt. Det forsøger de i hvert fald i Ledernes Hovedorganisation, hvor ansvarshavende chefredaktør Ulla Bechsgaard blandt andet har sat gang i at redesigne bladet Lederne, der udkommer i et oplag på 87.000.
– Ledernes Hovedorganisation bevilger ikke ekstra penge, så vi skærer ned på sideantallet og gennemfører en mere effektiv produktion. Jeg har blandt andet fået nye tilbud fra vores trykkeri og undersøgt hvad det koster at få trykt i udlandet. At portostøtten falder væk er naturligvis rigtig trist, men det skal ikke gå ud over læserne, understreger Ulla Bechsgaard og henviser til de redaktionelle ændringer der kommer til at ske med Lederne pr. 1. februar næste år.
Hun forklarer, at frafaldet af portostøtte sætter skub i den proces de har igangsat med et nyt design af bladet og et større samspil mellem blad og web.
– Bladet skal have et lettere layout og der skal være flere henvisninger til vores web-side. På den måde kan vi give læserne ligeså mange informationer som de er vant til, selvom bladet bliver mindre. cnb



BOKS


Et godt statistisk grundlag

Merudgifterne på mindst 367 millioner har Dansk Fagpresse beregnet med udga ngspunkt i tal fra mellem 450 og 500 fagblade. Dansk Fagpresse tilbyder at beregne konsekvenserne af de nye portopriser for landets fagblade – store som små – og har dermed fået henvendelser fra både medlemmer og ikke medlemmer.
– For eksempel er både Samvirke og Ældresagen med i beregningerne, fortæller direktør Christian Kierkegaard.
Konsekvensberegningerne bygger endvidere på prisstigninger pr. blad på henholdsvis 1,95 og 3,50 for oplag under og over 30.000.
– I vores beregninger ser det ud til at de store fagblade slipper billigere, men det er ikke helt tilfældet. Vi har for eksempel ikke indregnet, at de får store rabatter i dag, som formentlig bortfalder, og at de også har behov for en kort produktionstid, hvilket koster ekstra.
Post Danmark har med deres nye priser valgt at give store blade de mindste stigninger, mens der er lagt op til meget store stigninger for de små og mellemstore blade, hvor Post Danmark ikke møder konkurrence.
– Post Danmark har helt klart valgt en meget markedsorienteret mod el. Det er tydeligt, at de vil forhindre, at der kommer konkurrence ved at de store blade får tilbudt priser, som afholder konkurrenterne fra at komme ind på markedet, siger Christian Kierkegaard. cnb