Cimber Sterling bør overveje at lukke sine ruter til feriemål i Sydeuropa, mener analytiker. Alt for få rejsende i Cimber Sterlings fly til feriemålene sydpå kan tvinge selskabet til at skære forretningsdelen fra. Det mener en analytiker, der synes, at selskabet bør sætte kritisk spotlys på den del af strategien, som handler om at flyve rejsende til feriemål som Nice, Malaga og Barcelona, skriver Børsen.
–Det er svært at se, hvordan kombinationen mellem Cimbers gamle aktiviteter og de nye ferierejse-aktiviteter kan blive en rentabel forretning. Den tese har selskabet endnu ikke tilbagevist, og Cimber Sterling mangler fortsat at overbevise om, at forretningsmodellen er den rigtige, siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.
Da Cimber købte rester af Sterlings aktiviteter i januar 2009, hvilket indebar overtagelse af fem leases af de større Boeing 737-maskiner, valgte det Sønderborg-baserede selskab at starte flyvninger til feriemål i Sydeuropa som en ny forretningsgren til at supplere de gamle: indenrigsflyvning og regional trafik til store europæiske byer.
Epn.dk