Forældre stopfodrer stadig deres børn med slik

Det ser ikke ud til at børnefamilierne har taget budskabet om sukkerets skadevirkninger alvorligt – Og det på trods af den megen debat, information, kampagner m.v., der har været de senere år. Hele 53 pct. af børnefamilierne har nemlig slet ingen regler for indtagelse af slik. Kun 28 pct. af børnefamilierne mener at slikket skal væk fra kassen i supermarkedet, mens tallet for den samlede befolkning er oppe på 58 pct. Det viser FDB’s webbaserede analyse om danskernes forbrug, indkøb, mad, forbrugerpolitik, økologi og etik, der netop er blevet offentliggjort.
– Det er nogle meget overraskende tal. På trods af, at der bliver brugt mange ressourcer på oplysning om sukkers skadevirkninger, FDB har bl.a. udgivet informationsbrochure, så indtager børn i dag i gennemsnit 29 gram sukker fra slik og 26 gram sukker fra sodavand om dagen, fortæller pressechef og analysekoordinator Maria Scott Poulsen fra FDB.
Kun 19 pct. af børnefamilierne mener, der skal tilbydes et sundt alternativ til slikket ved kassen. Så det tyder ikke på, at alle kampagnerne virker, hvilket stigningen af overvægtige børn da også tyder på.
– Slik og sodavand er en stor del af vores hyggekultur og måske kan det være en del af forklaringen på, hvorfor forældrene ikke gør mere for at give deres børn sundere alternativer, vurderer Maria Scott Poulsen.
Lidt interessant er det også, at det er vigtigere for folk, hvilket slik der er på tilbud, end hvilke tilsætningsstoffer, der er i. 20 pct. af befolkningen holder øje med tilsætningsstofferne, mens 25 pct. holder øje med tilbuddene.

Skriv opskriften på emballagen

FDB’s webanalyse fortæller også, at man godt kan glemme alt om kogebøger og opskrifter i dameblade m.v. Vi elsker bøgern e og klipper opskrifterne ud af bladene, men vi bruger dem ikke. 70 pct. af danskerne har mere end 10 kogebøger stående på køkkenhylden og 86 pct. har mere end 5 kogebøger, mens 75 pct. af os kun bruger kogebøgerne en gang om ugen eller mindre.
– Danskere går på nettet eller følger opskrifterne på emballagen. Det praktiske vinder altså over livsstilscirkuset. Når vi står med en pakke frisk pasta, så vinder praktikken over lisstilsdrømmen, der findes i de smarte kogebogsopskrifter og i damebladene. Og det stemmer meget godt overens med vores filosofi hos FDB, at god mad og folkesundhed skal være for alle, og altså let tilgængeligt som på f.eks. emballagen, tilføjer Maria Scott Poulsen.

26 pct. køber discount

Med hensyn til vores indkøbsvaner så viser analysen at 23 pct. oftest køber ind i et såkaldt highend supermarked såsom ISO og Irma men også Superbrugsen. 47 pct. har Kvickly, Føtex eller Dagli’/LokalBrugsen som primært indkøbssted, og 26 pct. har et discountmarked som Fakta, Netto, Rema 1000 som p rimært indkøbssted.
Der er størst tilfredshed med vareudbuddet i Kvickly, Føtex eller Brugsen, hvor 58 pct. fortæller, at de altid finder det, de skal bruge, og også bliver præsenteret for nye varer. Det samme gælder for 54 pct. af de handlende hos ISO, Irma eller Superbrugsen, og for 35 pct. af dem hos Fakta, Netto, Rema 1000 o. lign.
Det ser ud som om, at danskerne gerne vil have en overordnet regulering, så de af økonomiske årsager vil vælge sunde fødevare frem for usunde. I hvert fald svarer 71 pct. at afgifterne skal reguleres, så sunde fødevarer bliver billigere og usunde varer bliver dyrere, mens 26 pct. mener, det er forbrugernes eget ansvar at købe sundt ind.

FDB Analyse med meget høj svarprocent