Rolf Jensen (Instituttet for Fremtidsforskning) var som den indledende gæstetaler inviteret til at tale om sit “Dream Society“.
Spændende med Rolfs vision om drømmesamfundet som afløseren for industrisamfundet.
Bortset fra at Rolf er en charmerende foredragsholder, som med sin specielle tørre humor – eksempelvis hans “facts are often the biggest obstacles to truth“ – holdt forsamlingen tryllebundet i en time, er tankerne bag drømmesamfundet besnærende i vores branche og blev hyppigt refereret under de efterfølgende dages møder.

LIGHT SPEED MARKETING
Men i øvrigt var dette internationale årsmøde markant anderledes end nogle tidligere møder (og jeg tror jeg har deltaget i 13 af Worldwide Partners årsmøder siden 1985).
Overskriften for konferencens tema var Light Speed Marketing og alt, simpelthen alt, drejede sig om ét emne: Internettet. Dot com advertising. Og hvordan dette ændrer vores arbejde og branche.
Teknologien har stor fascinationskraft for mange. Og selv om vi, dybest set, alene taler om en teknisk ny måde at overbringe budskaber på, er det tydeligt at vi på næsten alle måder præges af Internettes anvendelse og muligheder.

KULTURGRæNSERNE
Et væsentligt spørgsmål er, om de kulturelle karakteristika mellem landene vil nedbrydes af vores globale kommunikationsmiddel.
Det er den samme bekymring nogle har talt om i forbindelse med fx de amerikanske films dominans på TV-programmerne.
I vores lille broderland Island har man beskæftiget sig meget med dette – ikke mindst effekten fra de trykte amerikanske media. Set udefra virker det imidlertid som om effekten hidtil har været modsat. Muligvis er det netop på grund af risikoen for at miste det nationale særpræg – og sproget – at det nok er svært at finde en nation, som i højere grad værner om det nationale; og gør det med stor glæde.
Men måske vil vi se, at påvirkningen fra de sædvanlige trykte og visuelle media er for intet at regne mod Internettets betydning i denne henseende.
Reklamen har altid været på forkant med udviklingen. Hvor vi før ofte ved blot at se på en annonce kunne sige, i hvilket land den var udarbejdet, arbejder vi nu med et medium som har disse nationale karaktertræk i væsentligt mindre omfang. Ofte slet ikke, når vi taler om business-to-business området. Internettets negligering af de nationale grænser giver større perspektiver og skaber baggrund for helt andre fastlæggelser af målgrupper.

BUREAUER OG INTERNETVIRKSOMHEDER
Et andet spændende aspekt er den direkte påvirkning af reklamen alene i kraft af Internettets specielle tekniske karakter. Spændingen er aktualiseret ved modsætningsforholdet – og konkurrencen – mellem internetfirmaerne og reklamebureauerne.
Og den er forstærket af en del annoncørers opfattelse af at kommunikationen på Internettet intet har at gøre med virksomhedens øvrige reklame- og kommunikationsaktiviteter. Selv om det – forhåbentligt – er for nedadgående, har der været mange kontroverser og magtkampe mellem virksomhedernes IT-chefer og kommunikationschefer.

PARADIGMESKIFT
Frustrationerne er naturlige. Vel nærmest uundgåelige i en periode så markant anderledes, som vi har set det siden brugen af Internettet startede. Mange holder sig ikke fra at betegne perioden som et paradigmeskift i markedsføringen. Og mange har sammenlignet den tid, vi nu er midt i, med guldgraverfeberen i 1800-tallet.
Men hvad sker der? Hverken Rolf Jensen eller Storm P. skal her citeres som svar. Et ganske godt bud, når guldfeberen har lagt sig lidt og den eksotiske og eksalterede opfattelse af Internettet er forsvundet og blevet dagligdag, er at internetfirmaerne ikke kan klare sig uden at blive reklamebureauer og vice versa.
Intet nyt heri. Vi har allerede set en del fusioner, opkøb og knopskydninger – alt med det mål at web-siderne produceres med udgangspunkt i strategi og koncept, ikke i næsegrus beundring og benovelse for håndtering af java, flash etc.
Kun ganske få af de fremmødte bureauer fra de 30 lande havde ikke på en eller anden måde ændret deres organisation – flere af dem havde købt internetfirmaer, og en enkelt var selv blevet købt af en IT-virksomhed. Næsten alle var bevidste om at deres bureau formentlig ville se anderledes ud når vi mødes næste år. Men denne bevidsthed var kombineret med en hidtil uset tvivl om hvordan!

FREMTIDSDRøMME – OG OVERLEVELSE
Ungarn er det land blandt de gamle øst-lande, der kulturmæssigt har nærmet sig mest og hurtigst til de vesteuropæiske lande. Det er som om Ungarn har været i stand til at springe en halv tidsperiode over.
Drømmesamfundet er begyndt næsten før man rigtig er kommet i gang med informationsalderen. Ikke, som det er Rolf Jensens tese, efter informationsalderen, men samtidig. Et bevis på, at vor tids nøgleord parathed, forandringsvillighed og fleksibilitet er væsentlige ingredienser i historieskrivningen.
Ifølge Rolf Jensen er fremtidens nøglepersoner historieskriverne. Om Internettet bliver hovedmediet til at videreformidle historierne må vi vente og se. Det trykte medie vil fortsat eksistere. Og om reklamebureauernes kerneydelse bliver historieskrivning? Og om de også vil stå for hele færdiggørelsen? Forhåbentlig, men det kræver – tja, parathed og forandringsvillighed.