Karl Marx opfordrede arbejderne i alle lande til at forene sig. Nu er det forbrugerne, der skal rebellere. Som ny sekretariatschef i et offentligt forbrugerkontor under Erhvervsministeriet vil Christine Antorini være bannerfører for den bevidste konsument. Det skal industrien umiddelbart være glad for. Den har brug for modspil og må vænne sig til at tåle og efterkomme kritik. Der er lagt op til en vældig strid, hvor retten til at udnytte monopol-lignende markedspositioner til at påtvinge forbrugerne forringede produkter til forhøjede priser forsynes med en skinger friheds-etiket, mens den statslige oplysningsindsats stemples som formynderi.
Når et foretagende, der kalder sig Danmarks Aktive Forbrugere, får levnedsmiddelkontrollen til at forbyde Frisko Is at betegne deres frosne kunstprodukt som “den flødeste“, er det et varsel om tider, som vil komme. Der går sport i at være på nakken af mastodonterne og pille deres varer og deres reklame fra hinanden.
Andre aktive forbrugere har oprettet tabloidbladet “Made By“, som proklamerer sig som et mix af det oprindelige forbrugerblad “Tænk“ og “Ekstra Bladet“. Navnet kan diskuteres, men man kan jo ikke kalde det “Lavet Af“. Nå, min første e-mail bestilling reagerede bladet ikke på, så det lykkedes aldrig at se nummer 1. Nu er nummer 2 og 3 leveret sammen med en badge (norsk: meningsknap) med et forbudsskilt “Fusk Forbudt“. Med det monteret på blusen er man usårlig, og skulle man blive udsat for ydmygelser i detailsektoren, står bladets spalter til rådighed.
Det benytter flere læsere sig af, og det kommer der adskillige hårrejsende beretninger ud af, omend grænsen mellem berettigede forbrugeranker og småt kværulanteri er hårfin. Udgangspunktet er selvfølgelig, at forbrugeren altid har ret, men er det nu også rigtigt? Forbrugeren, der vælger indkøbssted og varer eller tjenstydelser, har krav på fejlfri produkter og kompetent service. Men hvis hun på forhånd er indstillet på at være besværlig og hidser sig op over bagateller eller det, der er mindre, så kan selv den mest tålmodige ekspedient miste overblikket. Han er trods alt kun et menneske.
Morsomt nok er dette menneske i andre situationer selv forbruger. Den ekspedient, der den ene dag afviser at ombytte en nyindkøbt, men skrammet opvaskemaskine, kan den næste dag være i konflikt med en brugtvognsforhandler. Rollerne er byttet om.
Det kan godt være, at det i mange sammenhænge er en fordel at være en mastodont som MD Foods, der først skaffede sig af med Kløver og nu fusionerer med Arla. Set fra mejeriministeriets kontorer i Viby J. er det lukrativt og operationelt at have et de facto-monopol, men giganten har intet gjort for at overbevise forbrugerne om, at det også er i deres interesse, når der kun findes en enkelt udbyder af mælk, smørmos og gul gummiost. Tværtimod vil priserne på en række varekategorier blive sat i vejret, og direktionen har direkte udtalt, at den “ikke har fantasi“ til at forestille sig, at stordriften ville komme forbrugerne til gode.
En række af MD/Arla’s skridt vækker ubehag. Mindre andelsmejerier lukkes, og man vil ikke længere hente mælk hos små landmænd. I den bedre del af detailsektoren ser vi modspil, hvor gårdmejerier leverer varer, som er renere, friskere og derfor også dyrere. Denne udvikling kommer først og fremmest et velstående segment af forbrugere i hovedstadsområdet til gode.
En koncern, som blot er optaget af at stoppe så meget langtidsholdbart kofedt ned i halsen på os som muligt, tror måske at forbrugersympati er en overflødig luksus, fordi folk under alle omstændigheder skal have disse nødvendighedsvarer. Men en skønne dag er der en stor og mere imødekommende europæisk mejerikoncern, som mærker, at Arla Danmark ikke værner i tilstrækkelig grad om der dyrebareste for enhver virksomhed: kunderne. Så mangler Arla den goodwill-kapital, som er nødvendig for at forsvare markedspositionen.
Det er sådanne strømninger, som den nyslåede sekretariatschef Antorini kan tænkes at ville kunne forstærke. Olof Palme sagde, at “politik er at ville“. Det kan omskrives til “politik er at købe – eller lade være“.