Jaap Favier er Vice President og Research Director hos Forrester i Amsterdam, og han var mødt frem til DIA 08 for at fortælle om udviklingen inden for onlinemarkedsføring. Og meldingen var klar: Det handler om delte oplevelser, nicher og bekvemmelighed.
– Loyaliteten overfor brands bliver stadigt mindre, og det stiller naturligvis krav til virksomhederne, som bliver nød til at tilpasse sig. Forbrugerne går sammen og bidrager til hinandens oplevelser af brands, sagde Jaap Favier til Markedsføring.
Jaap Favier refererede til en neurolog og hans udlægning af, at den menneskelige hjerne i bund og grund fungerer som den gjorde for flere tusinde år siden, hvor vi i sagens natur levede i meget mindre grupper.
– Massmedia vil forsvinde. Forbrugerne vil tingene in-demand, og det gælder hvad enten der er tale om tv, internet eller brands. Derfor bliver virksomhederne nød til at satse på mindre communities omkring deres brand. Bureauernes opgave bliver at styre dem, sagde han.
En analogi som Jaap Favier gentagne gange vendte tilbage til var fodboldklubben Liverpools fans’ motto ”You will never walk alone”. Brands har ifølge den hollandske forsker længe ”vandret” alene til forskel fra forbrugerne, som deler oplevelserne med hinanden.
Se og hør Jaap Faviers hovedpointer
her.
sm