Al statslig information af borgerne – der i dag varetages af Statens Husholdningsråd og Forbrugerrådet – skal samles i en selvejende institution, Forbrugerinformationen. Det foreslår Erhvervsministeren i et lovforslag, som netop har været førstebehandlet i Folketinget. Forbrugerinformationen skal ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabets 34 medlemmer udpeges af ministeren, så “der er bedre sammenhæng med de forbrugerpolistiske opgaver i dag“. Det betyder, at repræsentantskabet i korte træk ifølge lovforslaget kommer til at bestå af repræsentanter udpeget af de nuværende forbrugerorganisationer samt af faglige forbund, af oplysningsforbund og af ministerierne, der arbejder med forbrugeroplysning.
Bestyrelsen kommer ifølge lovforslaget til at bestå af tolv medlemmer, hvor formanden og to medlemmer fra ministerier med forbrugeroplysning udpeges af Erhvervsministeren, mens syv vælges fra repræsentantskabet og de to sidste vælges af den nye institutions medarbejdere. Det betyder, at erhvervslivet slet ikke repræsenteres i det nye organ, hvilket også gav drøje hug fra blandt andre Venstre og Konservative.
Det er planlagt, at loven om Forbrugerinformationen skal træde i kraft til nytår. Opgaverne bliver den statslige information som i dag har mange afsendere, men også at oplyse om f.eks etiske forhold, menneskerettigheder, sociale forhold mm. En del af oplysningen klares i dag gennem de to blade “Råd og Resulatter“ og “Tænk“. Og det er tanken, at de to erstattes af et nyt blad.
Lovforslaget blev første gang fremført i begyndelsen af 1998, men blev dengang taget af bordet for at bliver justeret, så det havde større mulighed for at blive vedtaget.
Ved førstebehandlingen fik lovforslaget opbakning fra Socialdemokratiet, SF og Radikale, mens Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, CD, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti var imod. Enhedslisten var ikke helt tilfreds med regerings lovforslag, men ønskede at forhandle om det.
Med denne fordeling blev lovforslaget vedtaget ved førstebehandlingen, hvorefter det skal behandles videre i Erhvervsudvalget, inden det skal andenbehandles i folketingssalen.

MARKEDSFøRINGSLOVEN
Markedsføringsloven er fra 1994, hvorfor Erhvervsministeren har fremsat et forslag om at ændre den, så forbrugerbeskyttelsen styrkes og markedsføringsloven gøres mere effektiv – efter ministerens mening.
Dette forslag blev også i en mere vidtgående form fremsat sidste år, men blev trukket tilbage, fordi regeringen ikke kunne forvente at få det gennemført.
De væsentligste ændringer i det nye forslag er en skærpelse af garantireglerne for produkter; at Forbrugerombudsmanden ansættes i en seksårig periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse; samt at Forbrugerombudsmanden med relevante erhvervs- og brancheorganisationer kan aftale, at forhandlede og tiltrådte retningslinier kan gøres bindende. Endelig skal Forbrugerombudsmanden kunne meddele påbud, hvis en virksomhed tilsidesætter retningslinier, som er blevet bekendtgjort i Lovtidende, ligesom han vil få kompetence til at meddele påbud ved klare overtrædelser af Markedsføringsloven – dog kræves det, at retsstillingen på området er klar. Ministeren forventer hermed, at virksomheder der overtræder Markedsføringsloven ikke skal kunne få fordel af en overtrædelse.
Hvis Forbrugerombudsmanden fremsætter et påbud overfor en erhvervsdrivende, skal denne have ret til at få prøvet den administrative afgørelse ved en domstol inden for en uge.
Partierne delte sig som ved lovforlaget om Forbrugerinformationen, dog med den ændring, at Enhedslisten ville stemme for, samt at Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti var positive, men havde betænkeligheder.
Venstre og Konservative mente, at forslaget ville give for megen magt til Forbrugerombudmanden. En magt som ville kunne gå ud over erhvervslivet.
Forslaget blev ved førstebehandlingen vedtaget og sendt videre til Erhvervsudvalget.