NetDoktors Babyklub blev lanceret i 2002 og har i dag over 115.000 registrerede medlemmer. Over 70 procent af alle førstegangsfødende bliver medlem af babyklubben. Denne kontakt med vordende mødre ønsker Netdoktor i samarbejde med Forbrugerliv.dk at udvikle yderligere ved at bygge på Forbrugerliv.dk’s erfaring med permission based 1to1-marketing.
Samarbejdet giver annoncører adgang til at opbygge dialogforløb, der starter så snart graviditeten konstateres og udbygges frem mod fødslen og den efterfølgende barsel.
Det nye annonceprodukt er en helt ny markedsføringskanal for annoncører, der udbyder produkter, som er relevante for gravide og nybagte forældre. Annoncørerne får adgang til ikke kun at målrette budskaber til en meget specifik målgruppe, men ligeledes at gå i interaktiv dialog med målgruppen via e-mail baseret Permission Marketing.