Den del af dansk detailhandel, der handler med nonfood – f. eks. tøj, sko, isenkram og møbler – er lige nu i svære vanskeligheder, da ikke alene omsætningen af nonfood-varer, ifølge chefkonsulent Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv, faldet med 14 procent i faste priser, siden finanskrisen satte ind for snart fem år siden.

De danske detailhandlere kan heller ikke følge med forbrugerne, hvis købsadfærd ændrer sig dramatisk i disse år.

Under den i øvrigt skuffende julehandel i 2012 foregik mere end 15 procent af detailhandelsomsætningen via nettet. I de seneste ti år er nethandelen samtidig vokset med samme procentsats, cirka 15 procent om året. Lige nu går det rigtigt stærkt. Ikke alene sidder danskerne hjemme foran computeren og handler. De handler i endnu højere grad mobilt. Og danskerne bruger deres mobile enheder som smartphones og tablets meget, ikke blot når de handler, men især når de søger inspiration, viden og priser på de produkter, som interesserer dem.

 

Business.dk