Skal man tro branchemedierne, er reklamer i 2015 omtrent lige så velkomne som Jehovas Vidner, lige så relevante som McDonald’s advarsel om, at deres friske kaffe er varm, og lige så troværdige som politikerne under den netop overståede valgkamp.
I stedet for reklame kræver den moderne forbruger tilsyneladende kreativt og engagerende Content. Særligt på sociale medier må man ikke være salgsfokuseret, og mange brands virker decideret bekymrede for, at forbrugerne skal gennemskue, hvad deres reelle hensigter er (Hint: Brands vil gerne sælge produkter – og forbrugere ved det inderst inde godt).
Men spørgsmålet er, om branchen er fuldstændig i synk med forbrugerne?
Hvad nu, hvis forbrugerne ikke hader alle reklamer, men bare dem de ikke kan bruge til noget, ligegyldigt hvor underholdende de så end måtte være? Midt i denne medie (r)evolution, var det måske værd at kigge lidt på de argumenter, der oftest fremføres for at understøtte påstanden om, at forbrugere skulle hade reklamer.
Forbrugerne vil ikke forstyrres
For godt 15 år siden opstod begrebet “Permission Marketing”, hvilket reducerede størstedelen af eksisterende reklame til ”Interrupt Marketing” – og hvem vil gerne forstyrre?
TV 2 viser da også ”gode film uden afbrydelser”, men stort set samtlige undersøgelser fra både Adweek og Forrester Research viser, at forbrugerne ikke føler sig forstyrret, når det er relevant.
I modemagasiner bliver annoncer læst mere end artiklerne, og de dygtige teknologi-virksomheder som fx Amazon tilskriver deres succes, at de opsamler så meget viden om deres kunder, at de kan lave bedre annoncer end konkurrenterne.
Så forstyrrelse handler ikke så meget om medie som om indhold.
Reklamer skal være underholdende ikke sælgende
Der er flere problemer ved det udsagn. For det første er det uærligt, og det kan blive skidt for virksomheders troværdighed at føre forbrugeren bag lyset på den måde. For det andet kan det give indtryk af, at annoncøren er så flov over sit produkt, at de forsøger at gemme det væk.
Paradoksalt nok er tendensen med, at annoncøren forsøger at gemme sig, blevet så udbredt, at Forbrugerombudsmanden flere gange har måtte indskærpe over for annoncører, at det skal fremgå hvem, der er afsender på kommunikationen.
Spørger man derimod forbrugerne, så er der ikke noget, der indikerer, at de lader sig skræmme væk af sælgende adfærd. Tværtimod har de jo signet op af en grund – og det er altså ikke, fordi de vil underholdes.
Der er ingen grund til at betragte nutidens forbrugere som en ny race, der skal have særbehandling. Tænk over det, hvis nogen forsøger at overbevise dig om, at de gamle regler ikke længere gælder, og at forfængelige målinger som Likes, Time Spend og Visninger er den nye tids salg.
Reklame skal skabe konkrete resultater, uanset om det så er Leads, Permissions eller Salg – og det kan man også, hvis bare man gør det rigtigt.