Bilka har fået rettens ord for, at man godt kan sætte begrænsninger for, hvor mange tilbudsvarer en enkelt kunde må gå hjem med. Sagen var oprindeligt anlagt af Forbrugerombudsmanden, som mente, at begrænsninger i form af at tilbyde kunderne en bestemt vare i en bestemt mængde til en billig pris var i strid med markedsføringsloven. Men Sø- og Handelsretten afgjorde i dag sagen til fordel for Bilka.
Kilder peger over for Markedsføring på, at Markedsføringslovens §7 nærmest er sat ud af kraft med dommen. Paragraffen siger, at detailhandlende ikke må begrænse antallet af tilbudsvarer, men gør man som Bilka, kan man komme uden om paragraffen ved kun at udbyde rabat til f.eks. “tre kasser øl”, hvorimod efterfølgende er til fuld pris.
Der var da også uenighed blandt dommerne bag afgørelsen.
Dommen betyder, at Forbrugerombudsmanden skal betale sagens omkostninger på 20.000 kroner.