Følgende typer markedsføring skal omfattes af forbudet: Alle deciderede reklamer for usunde fødevarer, hvor enten produktet eller selve markedsføringen direkte henvender sig til børn under 16 år. Al børnemålrettet omtale af eller brug af figurer, symboler mv. for usunde fødevarer – f.eks. på internettet eller i informationsmateriale – medmindre det har karakter af sober ernæringsoplysning. Dette betyder fx, at Kinderæg eller Frosties-tigeren ikke må optræde i børnespil på nettet, eller at melodier/jingler/lyde, der forbindes med usunde produkter, ikke må bruges til mobilringetoner. Al markedsføring af usunde fødevarer i medier for børn, omkring børneprogrammer eller andre steder, som primært ses af børn.
Forbrugerrådet opfordrer til, at der snarest muligt efter valget fremsættes et lovforslag om et forbud. Se mere på www.forbrugerraadet.dk. Kilde: Forbrugerrådet.