Hver gang den danske stat hiver tre kroner i moms og afgifter op af forbrugernes lommer, opkræver Danmarks nabo og største samhandelspartner, Tyskland, bare to kroner, skriver dagbladet Børsen

Det fremgår af en ny international skatteanalyse, som økonomerne i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv sender på gaden i dag. Anledningen er regeringens bebudede forslag til en skattereform, som ventes præsenteret en af de nærmeste dage.

En reform, som regeringen lover, vil føre til mindre skat på arbejde.

– Analysen viser, at Danmark har nået smertegrænsen, hvad angår forbrugsafgifter, og at det derfor vil være en dårlig ide at forsøge at finansiere skattereformen herfra,” lyder det fra cheføkonom i Dansk Erhverv, Bo Sandberg.

 

Børsen