I undersøgelsen, som er gennemført at Fujitsu i London, siger over halvdelen (53 procent) af de adspurgte, at de føler økonomien strammer i forhold til for et år siden, og 51 procent køber mindre end for et år siden.
Samtidig viser undersøgelsen, at 32 procent køber mere online i år.
Sales manager Margrethe Worsøe fra Fujitsu Danmark mener, at undersøgelsens resultater er et advarselssignal til strøgbutikkerne.
-E-handlen går tilsyneladende fri af forbrugsnedgangen til trods for, at de varer, der navnlig handles online, er varer, som forbrugerne ellers i undersøgelsen siger, de vil spare på. F.eks. tøj, cd’er og bøger. Så strøgbutikkerne kommer til at kæmpe hårdere om pengene, siger hun i en kommentar til undersøgelsen.
Margrethe Worsøe mener, at strøgbutikkerne bliver nødt til at tænke innovativt, hvis de skal klare sig mod konkurrencen fra netbutikkerne.
– Med de nye in-store teknologier, som er til rådighed på markedet i dag, er der masser af muligheder for at gøre indkøbene nemmere og give kunden flere oplevelser med, når han eller hun kommer i butikken. Det kan være håndholdte betalingsterminaler eller videoskærme, der kan gøre informationer og service mere personlig og individuel.
sit