Hvis De tilfældigvis skulle være fjernsynsprogramtilrettelægger eller bestyrer af et produktionsselskab, så er her en rigtig, rigtig god og original idè. Måske synes De, at det er lidt tæt på, men nogen skal jo løbe med den gode historie, og før den produceres færdig og kan sendes er der alligevel gået et stykke tid. Vejen er banet, vi har allerede set en slags forskræp i en annonce for TDC og foreningen Børns Vilkår, nu skal seerne have den – næsten – ægte vare.
De har allerede gættet det – der er naturligvis tale om en genopførelse af The Peter Lundin Tragedy. Oplægget og kapitalstyrke afgør, om det skal være en serie, en mini-serie på tre afsnit eller blot en udvidet episode af “Rejseholdet“. Alle odds taler for succes, det vil sige masser af seere. DRTV1s “Rejseholdet“ kan trække 1,6 millioner, og det er aldeles bemærkelsesværdigt og en lille million mere end TV2s “Hotellet“. Mord er det bedste i verden.
Nu vil De, etisk ulastelig som De jo er, protestere mod at glorificere og dramatisere en af de mest modbydelige danske kriminalsager i dette og forrige århundrede. Man kan ikke tillade sig at gøre dette hæslige massemord til folkeunderholdning. Jamen, det er da heller ikke meningen, formålet vil selvfølgelig være at skildre politiets vanskelige virke. Nærmest ren oplysning om, hvad det vil sige at sortere 25.000 tons slagger.
Uvæsentligt, siger De. Stødende for de efterladte, krænkende for retsbevidstheden. Ja, pas nu på, at fx advokat, forhenværende Bjørn Elmquist ikke kommer rendende med en injuriesag. Fordi De har krænket hr. Lundins selvfølelse og derimod vanskeliggjort hans rehabilitering, som engang vil føre til, at han på fri fod kan nyde foråret og måske save en lille blomsterpige eller fem i småstykker.
Et pikant spørgsmål kan rejses med hensyn til ophavsretten til en story som Lundins. Han har velsagtens ophavsret til såvel destruktionen af moderen i USA som til det tredobbelte drab med påfølgende ligskænding på Nørregårdsvej i Hvidovre. Måske er der allerede en impressario, der varetager den dømtes interesser.
Dersom De nu mener, at problemstillingen er teoretisk, fordi ingen tv-kanal ville nedlade sig til at slå plat på Lundin-sagen, henvises til en af de seneste episoder af “Rejseholdet“, som kom ret tæt på det hæslige drama, hvor en kvindelig læge ombragte sin elskers kone og sønner. Handlingen var flyttet til et skolemiljø, der optrådte kun en enkelt datter, som i filmen fik lov at overleve, og konen var bedøvet med Rohypnol og ikke morfin, men ellers svarede den fiktive ulykke i hovedtrækkene til virkeligheden på Helsevej i Rønne. Skide være med efterladte familiemedlemmer, venner og omgivelser og uvedkommendes sarte følelser. DRs fantasi rakte nemlig ikke længere end til at versionere noget, der havde stået i aviserne. Skide være med, om folk blander fup og fakta.
Udover det samvittighedsmæssige må man nok spørge, om det ægte rejsehold bryder sig om at blive fremstillet, således som det generelt sker i denne serie, selv om det kan forekomme sympatisk at vise, at også kriminalkommissærer er mennesker. Bare rolig: Justitsministeriet havde for længst grebet ind, hvis politietaten følte sit brand besudlet.
Forbrydelser er folkesport. Da nogle bevæbnede lømler neglede 41 millioner kroner fra en pengetransport og stuvede dem ned i et par sportstasker, blev det nærmest opfattet som en form for idræt, en kombination af rally, pistolskydning, sækkeløb og vægtløftning. Røveriet blev så omtalt, at et outdoorfirma “prøvede grænser“ ved at opstille en motorgade-billboard med hilsen til en af de formodede gangstere. Men et røveriudbytte er ikke en Lotto-gevinst, og derfor er enquete-spørgsmålet “Hvad ville du gøre med 41 millioner?“ mere end smagløst.
Vejen til storfilmen Black Bags eller Motherfucker eller hvad den nu skal hedde er ikke så helvedes lang. Nu bliver Lundin ganske vist ikke henrettet, selv om en fhv. cigaretsmugler og nævesvinger har oprettet en støttegruppe til formålet. Vil man gerne se retfærdighedens yderste konsekvens, bør man holde øje med den hjemmeside, hvor man mod betaling vil kunne følge aflivningen af Timothy McVeigh, en kendt amerikansk bombemand og massemorder. Forlystelsesindustrien og dermed reklamemulighederne udvikler sig hele tiden.
Vi har set folkebevægelser mod pornografi. Landsforeningen “Stop Blod på TV“ kunne sikkert udvikle sig til en indtægtskilde og karrieretrappe for den rigtige kvinde og barnemoder, og det kan godt lade sig gøre at rejse en folkestemning mod de værste modbydeligheder. Men at afvikle alle former for fiktion og dokumentar med kriminelt indhold er – heldigvis – rent vrøvl. Det kan ikke lade sig gøre. Mord er kommet for at blive, og for bladudgivere, tv-direktører, reportere, manuskriptforfattere og hele justits-sektoren er det viden, der giver tryghed.