WPPs topchef, Sir Martin Sorrell, har ofte advaret reklameindustrien om risikoen for at de store konsulent-firmaer bevæger sig ind på dens jagt-marker. Det ser nu ud til at ske i tilfældet Ford, der er en af WPP Groups store kunder.
Ford har for nylig annonceret en omfattende spareplan og et nyt bureau-setup, hvor en række WPP-ejede bureauer skal samarbejde om kunden. Men samtidig er det nu kommet frem, at Ford også har hyret Accenture til at gennemgå de Nordamerikanske media-aktiviteter med henblik på et optimerings-program, der kan få stor betydning for, den måde bilgiganten tænker på i lanceringen af nye modeller og derved på bureauernes arbejde.
Accenture købte sidste år MediaAudits og har integreret dette selskab i sin marketing-services enhed. Ford understreger, at samarbejdet med Accenture ikke skal erstatte nogle af de bureauer, man har samarbejde med. fin