Forbrugerliv.dk er semikendt som indkøbsforeningen, der er åben for alle, og hvor forbrugeren kan opnå rabatter ved handel på nettet.
Forbrugerliv.dk udgør dog kun en lille del af de online markedsføringsaktiviteter, som selskabet bag udbyder. Derfor skal navneændringen medvirke til at øge markedets kendskab til virksomhedens mange øvrige online markedsføringsprodukter.
– Med op til 90 procent af vores aktiviteter fokuseret mod affiliate- og permission marketing, så føler vi, at navnet Forbrugerliv.dk ikke længere er i tråd med det, vi laver. Vi lever af at levere respons til vores kunder og tjener kun penge, når vi leverer den respons, som kunderne efterspørger. Derfor lå navnet SmartResponse jo lige for, siger Klavs Pedersen, adm. dir. for SmartResponse.
SmartResponse A/S har i foråret udvidet produktporteføljen med nye forretningsområder som search marketing og cost per sale affiliate-markedsføring.
Desuden har SmartResponse investeret kraftigt i opbygningen af en ny it-platform for partnere og kunder.
– Det har været hektisk, men i modsætning til mange andre som skærer ned, så mener vi, det her er den rigtige vej. Search marketing er så vitalt et område for onlineannoncering, at vi simpelthen skal kunne begå os inden for dette område. Og allerede efter få måneder kan vi fremvise gode cases, hvor vores kunder har fordoblet trafikken til deres hjemmeside, uden de har øget deres budget, fortæller Klavs Pedersen.
Virksomhedens anden store satsning inden for cost per sale affiliate marketing, går i luften i disse dage. Opgraderingen er primært sket for at kunne tilbyde annoncørerne højere transparens i deres online markedsføringtransparens, nye optimeringsfaciliteter og en mere udbytterig interaktion mellem annoncører og udgivere.