Nu skal boligejere til pengepungen, hvis de har været uheldige med timingen af boligkøbet, skriver business.dk
Det er nemlig konsekvensen af en ny prispolitik, som Realkredit Danmark (RD) indfører over for boligejere med afdragsfrihed – og som vil koste boligejere tusindvis af kroner om året.
Det har altid været ejendomsværdien ved købstidspunktet, der lå til grund for de bidragssatser, som realkreditselskaberne opkræver hos kunderne. Men det ændrer RD nu, så det bliver realkreditselskabets egne, årlige vurderinger af boligens værdi, der kommer til at afgøre, hvor meget boligejere med afdragsfrie lån skal betale i gebyr til realkreditselskabet.
Prisstigningen træder i kraft til juli og rammer 100.000 boligejere.
business.dk