Frivilligheden i de såkaldte “frivillige aftaler“ om børnereklamer, forekommer for flere af markedets aktører at være et fremmedord. Først og fremmest TvDanmark og de lokale stationer opfatter situationen som at stå med pistolen for brystet og få besked på at vælge mellem pest og kolera.
– På de lokale stationer har vi faktisk svært ved at se, at vi lever i et demokrati, siger formanden for Danmarks Lokal TV Forening, Bjarne Stig Mogensen.
Han har haft et enkelt møde med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (rad.), men formuleringen fra Folketingets talerstol om “en konstruktiv dialog med stationerne“, kan han ikke nikke genkendende til.
Problemet er, at lovforslaget udstyrer kulturministeren med hjemmel til at fastsætte regler, hvis ikke det lykkes at indgå aftaler med tv-stationerne. Som udgangspunkt ligger der en aftale med TV2, og “hjemlen til at fastsætte regler“ giver hende mulighed for eksempelvis at formulere aftalens elementer i en bekendtgørelse. Derved gælder aftalen alle stationer, der hører hjemme i Danmark – men således ikke TV3, 3+ og TvDanmark 1. Hun kan også gå skridtet videre og fremdrage den oprindelige forligstekst til regler, men hun kan næppe gå videre end det. En bekendtgørelse kan ændres af ministeren uden Folketingets indblanding, men der er i hvert fald ikke mere tale om frivillige aftaler.
Den model, der anvendes her, er ganske normal, men i dette tilfælde udstyrer loven ministeren med en pistol til forhandlingerne.
De harske bemærkninger fra Bjarne Mogensen skal forstås på den baggrund. Lovforslaget giver reelt ikke nogen forhandlingsposition, og meget tyder på, at ministeren vil forfølge denne model: “Indgå aftalen frivilligt eller få den påduttet alligevel. Hvis I er konstruktive kan I måske få lidt kosmetiske ændringer“.
Men svaret bliver lige så klart. De lokale stationer vil have noget for at indgå aftalen, og hvis ikke ministeren vil give dem det, så må hun gennemføre reglerne administrativt.
– Uanset hvad man kalder det, så er der for os ingen tvivl om, at TV2 igennem licensforliget har fået en kompensation for reglerne på børnereklamer. Vi kan ikke se, at vi ikke også skal have noget uanset, hvad man kalder det. Under alle omstændigheder, så vil vi vurdere aftalen ud fra en helheds-betragtning, siger Bjarne Mogensen.

OVERFLøDIG AFTALE
“Frivilligheden“ står også i gåseøjne hos Dansk Annoncørforening, som dog langt foretrækker TV2-aftalen frem for det oprindelige forslag i medieforliget.
– Vi er positive over for TV2-aftalen i den forstand, at vi ikke får en lov. Men grundlæggende synes vi, at aftalen er overflødig. Vi kan ikke se noget rimeligt i indgreb i den kommercielle kommunikation, og begrebet “frivillig“ kan man godt diskutere. Her har man lavet en aftale med en tv-station, som kommer til at gælde annoncører. Hvis man virkelig ville satse på selvregulering, så kunne man i stedet have samlet branchen. Så ville den frivillige aftale have fået en helt anden kvalitet, siger Dansk Annoncørforenings direktør, Eva Tufte. Hun roser dog TV2 for at arbejde meget seriøst og konstruktivt med aftalen, og hun vil være noget negativ, hvis den falder på gulvet, fordi det ikke lykkes at få en aftale med TvDanmark.
– Hvis TvDanmark får sparket aftalen til lov, så tager stationen annoncørerne som gidsler, siger Eva Tufte.

GIVER IKKE VED DøRENE
TvDanmarks direktør Jesper Sehested Lund afviser dog, at der er lagt pres på stationen.
– Ministeren har lagt op til frivillige aftaler, og så må presset være på hende. Jeg synes, det er urimeligt at tale om, at vi tager annoncørerne som gidsler. Det er sådan ministeren lægger det til rette. Men hvis man hopper på den, så tror jeg ikke, man for alvor forstår hvilken overmagt, vi kæmper med. Vi står over for en konkurrent, som nyder total politisk beskyttelse. TV2 får kompensation for indgrebet i børnereklamer, mens de lokale stationer bliver pålagt en øget koncessions-afgift. Og så skulle vi oven i købet frivilligt uden kompensation acceptere en yderligere byrde. Hvis man lægger så hårdt et pres på, og yder en så klar forskelsbehandling over for en privat aktør på markedet, så bliver der ikke givet ved dørene. Vi vurderer loven ud fra en helhedsbetragtning, og som den ser ud nu, er den ikke acceptabel. Så hvis hun vil have reglerne indført, så må hun gøre det gennem lovgivning, siger Jesper Sehested Lund.
Han har i øvrigt for lang tid siden foreslået, at man samlede branchen for at lave et fælles kodeks. Men det blev afvist.
– Jeg tror, at ministeren har det problem, at det oprindelige lovforslag er enormt vanskeligt at administrere. Derfor har hun brug for frivillige aftaler. Men får hun ikke frivilligheden, så kommer al administrations-bøvlet, siger Bjarne Stig Mogensen og tilføjer:
– Det skal blive spændende at høre politikerne tale om de store “visioner“, der lå i, at Elsebeth Gerner Nielsen fik kvalt hele det lokale tv-miljø, når tv-markedet om et antal år er domineret af udenlandske stationer.