Erhvervsbøger i PDF-format. 50 sider lange. Gratis at downloade. Sådan lyder opskriften fra BusinessSumup.dk på, hvordan forlaget vil gå eksempelvis Gyldendal Business, Børsens Forlag og Jyllands-Postens Forlag i bedene.
Der er adgang til mere end 50 gratis erhvervsbøger på hjemmesiden, og hvis alt går efter planen, vil det antal vokse støt og inden årsskiftet være oppe på mere end 100 tilgængelige titler.
Emnerne som bøgerne beskæftiger sig med er blandt andet Ledelse og Organisation, Salg og marketing.
– Vi forventer over 500.000 downloadede bøger allerede inden for det første år, siger direktør Kristian Buus, forlaget BusinessSump.dk.
– De fleste har stort set altid adgang til en computer og en printer, så folk kan downloade vores bøger til forretningsrejsen, til arbejdsdagen, til en aften på sofaen, til weekenden osv., så potentialet er meget stort.
Bøgene der er finansieret af et mindre antal annoncer kan downloades uden at den interesserede behøver at registrere sig som bruger.
BusinessSumup.dk er en del af Ventus Publishing, som siden 2005 har udgivet gratis bøger til studerende på videregående uddannelser.
sm