De senere år er danskernes formue steget støt – ikke mindst i kraft af himmelflugten af værdien på mursten. I samme takt er landets pensionsopsparere også blevet mere velhavende. Administrerende direktør i Pensionsopsparernes Rådgivnings- og Investerings Selskab, i daglig tale kaldet Prisas, Claus W. Silfverberg, har siddet som direktør i Dansk Aktionærforening, DAF, gennem 12 år. Han mener, at konkurrencen på markedet for formuerådgivning til almindeligt velhavende private investorer og pensionsopsparere, med fra en til 30 mio. kr. i værdipapirformue, har været stort set ikke-eksisterende.
– Det bankerne leverer er ofte mere salg end rådgivning, siger han.
Claus W. Silfverberg mener, at behovet for en mere kompetent formuerådgivning er vokset, og at det sammen gælder mere fokus på omkostningerne ved finansielle produkter.
sm