Baggrunden for dagbladenes nye QRP-system er den mest omfattende page traffic-analyse, der endnu er blevet foretaget på danske dagblade. Dette betyder, at der nu foreligger en stor mængde data om danske avislæseres adfærd lige til at dykke ned og snuse i.
De såkaldte QRPer (Quality Rating Points) er sammensat af en række indeks, som bl.a differentierer læseradfærden på ugedag, tema og forskellige målgrupper, og det er disse indeks, der giver en viden, der indtil nu ikke har været tilgængelig. Hvor man før måtte planlægge dagbladsannoncering ud fra halvårlige læsertal, der udelukkende adskilte sig på hverdag og søndag – ligesom priserne gjorde (gør) det, bliver indkøbsmulighederne nu langt mere differentierede og nærmer sig dermed indkøbsmulighederne på TV-indkøb. Man kan f.eks. vælge at købe en tirsdagsindrykning i en udvalgt målgruppe og med en udvalgt placering – og vel og mærke kun betale for de eksponeringer man får.

LæSERADFæRDEN I LøBET AF UGEN
Ser man nærmere på dagbladenes ugeindeks, som viser ændringerne i avislæsningen hen over ugen, kan man gøre sig nogle interessante iagttagelser i forhold til den nuværende indkøbmetode på dagbladene. Indtil nu har man betalt den samme pris mandag til lørdag (indeks 100) på trods af en formodning om, at avislæsningen ikke var den samme. Som grafen her viser, har man nu dokumentation for, at så længe man køber ind efter de traditionelle prislister, så får man betydeligt mere for pengene ved at købe en lørdagsindrykning end f.eks. en tirsdagsindrykning. Eksempelvis er der 29% flere læsere af Politiken om lørdagen sammenlignet med ugens tre første dage. Med det nye QRP-system kan man ikke længere spekulere i at købe billigt ind lørdag, men til gengæld skal man så heller ikke købe dyrt ind fra mandag til torsdag, så alt i alt er resultatet en mere rimelig afregningsform.

DAGBLADENES TEMAER
Et andet interessant emne er, hvordan læserne manøvrerer rundt i dagbladenes mange temaer. At ikke alle temaer i et dagblad bliver studeret lige grundigt af alle, har man længe vidst, men dette kan nu dokumenteres ved hjælp af QRP-indeksene. På graferne ses de fem store dagblades indeks på udvalgte temaer fordelt på to målgrupper – Personer 15 år+ og Mænd 21-60 år. I det foreliggende datamateriale er der grundlag for mange yderligere analyser af denne art. Dog mindskes sammenligneligheden mellem dagbladene ofte af en manglende harmonisering af de målgrupper, der er blevet valgt som standard for hvert dagblad, og det er derfor et punkt, som man kunne ønske, der snart ville blive taget fat på. Af samme grund figuerer Ekstra Bladet heller ikke på grafen med målgruppen “mænd 21-60 år“ ligesom det har været nødvendigt at anvende målgruppen “Mænd“ for Politiken
Betragtes de udvalgte temaer kan det konkluderes, at temaer som “Biler“ og “Rejser“ tiltrækker nogenlunde lige mange læsere, mens indlandsstoffet som forventet er topscoreren. At sport stort set kun interesserer mænd kan ikke helt dokumenteres ved hjælp af de foreliggende illustrationer, men dog kan man ud fra datamaterialet konkludere, at sport tiltrækker mandemålgrupperne mere end kvindemålgrupper. Dette er særligt udtalt i specifikke sportssektioner.
Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, hvordan Jyllands-Postens rejsetillæg “Ferie“ af målgruppen “mænd 21-60 år“ betragtes som et højst attraktivt tillæg. Med mindre det beror på en fejl i datamaterialet, kan man ud fra dette markant høje indeks muligvis konkludere, at Jyllands-Posten har valgt strategisk rigtigt ved som det eneste dagblad at placere denne sektion om søndagen.
Alle disse data på temaerne samt det faktum, at man med QRP-systemet kun betaler for det leverede antal eksponeringer, giver mulighed for en klart bedre udnyttelse af dagbladenes forskellige sektioner. Med den traditionelle indkøbsform er prisen, når der ses bort fra særplaceringstillæg, den samme uanset om annoncen placeres i 1. eller 4. sektion. Dette synes på baggrund af de nu foreliggende data ikke rimeligt, indeksene taget i betragtning. Ved at købe ind via QRP-systemet opnår man derimod at kunne bruge sektionerne mere aktivt ved at udnytte deres redaktionelle indhold uden reelt at skulle betale en overpris for det.
Alt i alt repræsenterer QRP-systemet en klar forbedring af indkøbsmetoderne i forbindelse med dagbladsannoncering, og det vil samtidig være med til at gøre det danske printmarked betydelig mere dynamisk. Af den grund kan man kun se frem til systemet for alvor finder sit fodfæste og bliver en integreret del af de fleste printindkøb.