Udviklingen for nettet som annoncemedie er fortsat positiv. 2. Kvartals tal fra Foreningen af Danske InternetMedier, FDIM, viser, at annonceomsætningen stiger både når det gælder de generelle annoncer og jobannoncerne. Specielt er jobomsætningen steget markant sammenlignet med 2. kvartal 2003.
Markedsstatistikken viser, at omsætningen i 2. kvartal 2004 er to procent højere end 2. kvartal 2003, mens omsætningen for jobannoncer er steget med 20 procent, når man sammenligner samme kvartaler.
Omsætningstallene er baseret på indberetninger fra medlemmerne af FDIM og
dækker dermed alle de førende netmedier i Danmark.