Efter 10 år uden den store reklameaktivitet udkommer forsikringsselskabet Gjensidige nu med en ny brandplatform og den første store kampagne i 10 år.
Bureaupartneren er Hjaltelin Stahl, som vandt Gjensidige i pitch tidligere på året, og nøgleordet for både brandplatform og kampagne er ”tillid”, forklarer Vivi Kofoed, Direktør for Digital, Marketing & CRM, Gjensidige:
– Tillid er et vigtigt ståsted for os. Branchen har i mange år lidt under lav troværdighed, siger hun og tilføjer:
– Så i stedet for kun at tale om alle vores fortræffeligheder, ønsker vi med vores nye domæne at italesætte den store usikkerhed, som vi ved, der kan være i forhold til forsikring.
Ingen grund til at pynte
Med 200 år på bagen er Gjensidige et af de største og mest veletablerede skadeforsikringsselskaber i Norden.
Men selskabet vil gerne øge kendskabet på det danske marked, og ”sikre brandet en tydelig stemme i markedet”, og der er netop ”tillid” et centralt begreb:
– Forsikring er svært at forstå, og derfor er det afgørende, at vores kunder ved, at de kan have fuld tillid til, at vi hjælper dem, når uheldet er ude.
Underforstået, at manglende tillid til forsikringsselskaber kan få kunderne til at tro, at de er nødt til at pynte lidt på historien, når en skade anmeldes.
Hos Hjaltelin Stahl kalder Creative Director Kenneth Kaadtmann Gjensidige indsigten, som brandplatformen bygger på for ”ærlig og relevant”:
Credits
Kunde: Gjensidige Forsikring
Bureau: Hjaltelin Stahl
Creative Director: Kenneth Kaadtmann
Creative Director: Søren Grønborg
Art Director: Nanna Gjerstrup
Account Director: Mia Duelund Jensen
Strategic Planner: Katrine Mehl
Account Manager: Christian Sørensen
Client Service Director: Søren Brix
Digital Project Manager: Ninnie Widelund
Produktion: Pegasus Production
Director: Peter Harton
Producer: Cille Silverwood-Cope
DOP: Lasse Frank
Editor: Anders Jon
Sound Design: Ole Krogstad
Mediebureau: Vizeum
”Brænder igennem”
– Det er modigt af Gjensidige at gå så utraditionelt til værks. At turde tale om en situation, hvor kunderne ofte er nervøse for, om deres forsikring nu dækker, og hvor der kan være meget på spil, siger han og tilføjer:
– Og netop fordi kommunikationen bunder i en så ærlig og relevant indsigt, er den svær at komme uden om. Den bliver vedrørende og engagerende, og den sikrer, at Gjensidige skiller sig ud fra mængden og brænder igennem.
Kampagnen, kommer til at køre ind i 2021, går i luften i dag på tværs af platforme, og kan bl.a. opleves på TV, Web TV og Social Media.
Parterne oplyser, at tillidsdomænet bliver en vedvarende platform, der fremover kommer til at indeholde flere kampagner, tiltag og meget mere.